HJÆLP TIL AT AGERE MERE ASSERTIVT

Hjælp til at agere mere assertivt,
til problemstillinger i mit liv

Jeg er en person, der hele mit liv har været optaget af og arbejdet med personlig udvikling;
både med min egen og som HR-person med andres. Og på den rejse har jeg afprøvet mange forskellige værktøjer, teorier og indgangsvinkler, men intet af det har uden sammenligning haft så hurtig og mærkbar effekt som mit forløb hos Anita.

Allerede efter første session kunne jeg mærke en indre forandring, og efter et fuldendt forløb på blot en lille håndfuld sessioner med hypnoterapi kombineret med personlig samtaleterapi og lydbånd følte jeg en indre ro, som jeg på intet tidspunkt i mit middel aldrende liv mindes at have følt før.
En indre ro, der som ringe i vandet har bredt sig til flere aspekter i mit liv – både i min måde at kommunikere mere assertivt på, men som bonus også mere dybdegående i min måde at håndtere og lade mig påvirke af andre mennesker og problemstillinger i mit liv; privat som fagligt. Følelsen af indre ro og lettelse er ubeskrivelig!
Det lyder højtravende, men det gør oprigtigt talt mit liv og hverdag meget mere lys og luftig – og så efter så kort behandlingstid. Det gør afgjort Anitas hjælp til noget uvurderligt stort i min verden, og jeg er hende yderst taknemmelig.

Mit forløb hos ”Hypnosen” for nu er afsluttet, men jeg er ikke i tvivl om, at når jeg igen har behov for hjælp til selvhjælp, så er det Anita, jeg kontakter.
Hendes høje niveau af ærlighed, integritet og professionalisme, kombineret med en høj indsigt i og forståelse for mennesker samt oprigtig lydhørhed, gør hende god til at møde et menneske præcis dér, hvor mennesket er. Det, sammen med hendes rolige og nærværende personlighed, skaber øjeblikkeligt en tillid og tryghed til hende som behandler, der gør, at man som klient har let ved at slappe af, åbne op og trygt give sig hen til behandlingsforløbet.
Hos Anita er man i trygge hænder, og behandlingen virker – hurtigt.
😊… jeg giver Anita fra ”Hypnosen” min absolut højeste anbefaling og tak.

Anita Carlsen, Odense, 19/5 2019.